Rugbrødstærte
![]() |
Bunde 200 g mørkt rugbrød uden skorpe 150 g smuttede, hakkede mandler 1 spsk. mel 1 tsk. bagepulver 6 æg 200 g sukker ( 2 dl ) 2 spsk. snaps |
Fyld og Pynt 4 dl. piskefløde 250 g udblødte svesker 150 g udblødte abrikoser citronmelisse |
Fremgangsmåde
Opvarm ovnen til 175°.
Skær rugbrødet i små terninger og bland dem med mandler, mel
og bagepulver. Del æggene og pisk æggeblommerne lyse og luftige med sukkeret. Rør snapsen i.
Rør de tørre ingredienser i æggeblommerne. Pisk hviderne stive
og rør en stor spsk. i blandingen. Vend resten i.
Smør en springform med smør og hæld dejen i. Bag kagen i ca.
50 min. til den føles fast. Afkøl på en rist.
Når kagen er kold, flækkes den op i to, og bunden lægges på
et fad.
Pisk fløden stiv og tag lidt fra til pynt.
Skær svesker og abrikoser i små terninger. Tag lidt fra til
pynt og vend resten i flødeskummet.
Kom fyldet på kagebunden og læg toppen på. Pynt med
flødeskum, svesker, abrikoser og citronmelisseblade.