Ostetærte

Bunden
50 g smør eller margarine
100 g knuste makroner
25 g hakkede nøddekerner
Fromagen
1 dåse ananastern
½ dl ananassaft (fra dåsen)
150 g cream Cheese
3 dl ymer
4 spsk. florsukker
2 tsk. revet citronskal
4 blade husblas
Pynt
2 dl vand
85 g sukker ( ¾ dl )
skallen af en citron i tynde strimler

TILBAGE

Fremgangsmåde

Bunden:
Smelt smørret. Tilsæt makroner og nødder. Bland det godt sammen.
Anbring en springform (ca. 22 cm i diameter) uden bund på et serveringsfad.
Kom makronmassen heri og pres godt sammen.

Fromagen:
Hæld ananasstykkerne til afdrypning i en sigte. Gem ca. ½ dl saft.
Rør Cream Cheese blød med ymer. Tilsæt florsukker og citronskal.
Læg husblas i blød i koldt vand ca. 5 min.
Kom ananasstykkerne i osteblandingen.
Træk husblasen op af af vandet med det vand der hænger ved. Smelt den i en skål i vandbad.
Afkøl husblasen med ananassaften og kom den herefter i osteblandingen under omrøring.
Stil fromagen tildækket i køleskab, til den er letstivnet, og man kan trække striber i overfladen.
Fordel fromagen over bunden og stil kagen tildækket i mindst 2 timer, køligt.

Pynt:
Bring vand og sukker i kog i en gryde. Tilsæt citronstrimlerne og lad dem koge ved svag varme og under låg i 20 min.
Lad dem dryppe af i en sigte. Pynt ostetærten med citronstrimlerne ved serveringen.