Orange- chokoladekage

Bunde
3 æggehvider
125 g finthakkede nødder
125 g god chokolade,
gerne med orangesmag
100 g sukker ( 1 dl )
Creme
3 æggeblommer
3 spsk. sukker
3 spsk. mel
3 dl. fløde eller mælk
revet skal af 1 appelsin
Pynt
flødeskum og hakket chokolade

TILBAGE

Fremgangsmåde
Hak nødderne meget fint og chokoladen fint, hver for sig. Pisk hviderne helt stive, og vend sukker, nøddekerner og chokolade i. Tegn 2 cirkler på bagepapir, ca. 22 cm. i diameter. fordel dejen heri, og bag bundene ca. 15 min. ved 180° Lad dem blive kolde.

Creme: Pisk æggeblommerne med sukker, mel og appelsinskal i en skål. Bring fløden/mælken i kog. Pisk den over i æggeblandingen, og kom den tilbage i gryden. Lad den koge 1-2 min. under piskning. Afkøl cremen helt. Kom den mellem bundene, og pynt med flødeskum og hakket chokolade.