Skærekage med kirsebær

0 Ingredienser
200 g smør
175 g sukker ( 1¾ dl )
¼ tsk. kanel
1 spsk. vanillesukker
4 æg
125 g mel ( 2½ dl )
3 tsk. bagepulver
250 g malede nødder
1 glas kirsebær
1 spsk. mel
Pynt
8 kirsebær
2 dl. piskefløde
12 spsk. ribsgelé
lidt flormelis

TILBAGE

Fremgangsmåde
Smør, sukker, vanillesukker og kanel røres grundigt sammen. Æggene røres i et ad gangen. Mel, bagepulver og de malede nødder vendes i lidt ad gangen.
Hæld kirsebærrene i en sigte og lad dem dryppe godt af. Tag 8 stk. fra til pynt. Vend dem i en spsk. mel og kom dem så i dejen. Hæld dejen i en smurt sandkageform på 25 cm og bag ved 175° i ca. 1 time.
Lad kagen stå 10 min. i formen, inden du vender den ud på en bagerist.
Pisk fløden stiv og kom den i en sprøjtepose. Drys med flormelis og sprøjt små toppe og sæt et kirsebær i. Smelt geleen lidt og kom den over.