Julekage ( Christmas Cake ) 20 cm. rund kage ( 16 stk. )
![]() |
Ingredienser 350 g korender 225 g rosiner 225 g sultanas ( stenfri rosin ) 75 g hakket sukat 100 g farvede cocktailbær 1 citron 50 g mandler med skind evt. 6 spsk. brandy 350 g mel ( 7 dl ) |
1 tsk. mixed spice: blanding af stødt allehånde, kanel, nelliker, ingefær, muskat. 1 tsk. stødt kanel ¼ tsk. friskmalet muskatnød 250 g smør 250 g mørkt uraffineret rørsukker ( 2½ dl ) 4 piskede æg glaseret frugt til pynt |
Fremgangsmåde
Korender, rosiner og sultanas, sukat og cocktailbær blandes.
Skallen af en citron rives - pas på, den hvide hinde ikke
kommer med. Saften presses.
Mandlerne smuttes og hakkes og røres
sammen med frugterne tillige med citronskal og saft og 2 spsk.
brandy.
Mel og krydderier hældes gennem en sigte i en anden
skål.
Smør og sukker piskes sammen i ca. 10 min. til
blandingen er let og luftig.
Æggene piskes i , ét ad gangen
sammen med lidt mel for at hindre at blandingen stivner.
Først røres frugtblandingen i massen og derefter melblandingen.
Kom dejen i en smurt springform (20 cm.) godt foret med
bagepapir, tryk den godt ned i hjørnerne og glat overfladen.
Bages ved 150° i 3½ - 4 timer, indtil kagen er fast.
Prikkes i
midten med en pind, som skal komme rent ud igen.
Hvis kagens
overflade bliver for brun inden endt bagetid, dækkes med folie.
Afkøles i formen. Kagen vendes ud på et fad og papiret tages af.
Den prikkes over det hele med en tynd pind og overhældes med en
ske med den resterende brandy.
Kagen pakkes ind i et dobbelt lag
bagepapir og derefter i folie.
Opbevares køligt og tørt så kan
den holde sig i op til 12 måneder.
Før servering pyntes kagen
med glaserede frugtskiver.