Mandelkage
![]() |
Ingredienser 4 store syrlige æbler 250 g mandler 3 æg 125 g smør 225-250 g sukker ( 2¼-2½ dl ) skal af 1 citron |
![]() |
Fremgangsmåde
Skræl æblerne og kog dem til mos, som smages til med sukker.
Smut mandlerne og kværn dem. Rør mandlerne med 2 hele æg og 1
æggeblomme. Pisk den sidste hvide meget stiv.
Smelt smørret og rør det godt med sukker og fintrevet citronskal. Bland mandelmassen med smørret og vend den piskede hvide i. Læg æblemosen i bunden af et ildfast fad og fordel mandelmassen over.
Bag kagen knap 1 time ved 150°
Server den lun eller kold med flødeskum til.