Luksusrabarbertærte
![]() |
Dej 150 g mel ( 3 dl ) 100 g margarine 2 spsk. sukker 2 spsk. koldt vand ----- Kan bages i forvejen |
Fyld 100 g marcipan 400 g rabarber 2 dl cremefraiche 100 g sukker ( 1 dl ) 2 æg 1 tsk. vanillesukker ---- Nydes med flødeskum |
Fremgangsmåde
Til tærten hakkes
margarine og sukker ud i melet, der æltes til en dej med vandet.
Lægges koldt ca.1 time. Rulles eller trykkes ud i en smurt
tærteform. Læg en folie rundt langs kanten, så den ikke
rutsjer ned under bagningen. Bunden prikkes og tærten bager midt
i ovnen 10 minutter ved 200°. Fjern folien og tærten opbevares
i formen.
Til fyldet rives marcipanen og lægges i tærten. Herover de
rensede rabarber, der er skåret i tynde snitter og cremen, der
er nem og meget lækker: De pisker blot cremefraiche sammen med
hele æg, sukker og vanillesukker. Cremen dækker rabarberne og
tærten bager i 30 min ved 200° midt i ovnen, til cremen er
gyldenbrun og stivnet.
Nydes kold eller lunken med flødeskum eller cremefraiche rørt
med lidt vanillesukker, eller måske is.