Italiensk æbletærte til 12 personer
|
Dej 250 g mel ( 5 dl ) 2 æggeblommer 150 g mandler 150 g smør/margarine 150 g flormelis ( 1½ dl ) ½ tsk. salt reven skal af en citron |
Fyld 500 g æbler 1¼ dl hvidvin eller æblecider 45 g sukker ( ¾ dl ) 1 knsp. kanel 3-4 spsk. abrikosmarmelade ![]() |
Ris 50 g rosiner ¾ dl mælk 45 g sukker ( ¾ dl ) 1 spsk. vanillesukker 110 g grødris 1¼ dl ) 2 cl kirsebærvin Pynt 2 æggehvider 45 g sukker ( ¾ dl ) |
Fremgangsmåde
Mal mandlerne gennem en mandelkværn eller en
persillehakker. smørret smuldres i melet. Tilsæt flormelis,
mandler og reven citronskal. Dejen samles med æggeblommerne.
Ælt den godt igennem og lad den derefter hvile ½ time i
køleskabet.
Risengrød: Kog mælk, sukker og vanillesukker op i en gryde.
Tilsæt risene og lad grøden koge ved svag varme ca. 40 min. Tag
gryden fra varmen og rør i grøden, mens den køler. Tilsæt
rosiner og vin.
Skræl æblerne, og fjern kærnehuset og skær frugten i store
terninger. Damp dem møre i vin eller cider tilsat sukker og
kanel. Afkøl dem.
Smør en stor eller 2 mindre springforme. Tag dejen ud af
køleskabet og beklæd bund og sider i springformen. Sæt tærten
i ovnen ved 220° i 10 - 15 min. Tag tærten ud af ovnen, men lad
den blive i formen.
Fordel abrikosmarmeladen på tærtebunden og læg æblefyldet i
og dæk med et lag risengrød. Stil tærten tilbage i ovnen og
bag den ca. 25 min. ved 200°
Pisk æggehviderne stive. Fold sukkeret i. Fordel marengsmassen
over tærten, der sættes i ovnen i ca. 3 min. ved 250° til den
er gylden.
Kan serveres lunken eller kold. Man kan give cremesauce til.