Waleskringle

0

Vandbakkelsesdej
100 g smør/margarine
2½ dl vand
150 g mel ( 3 dl )
ca. ½ tsk. salt
ca. 5 æg

3 frosne butterdejsplader

Pynt
150 - 200 g flormelis ( ca. 1¾ dl ) gelé

0

TILBAGE

Fremgangsmåde
Lad butterdejspladerne tø ca. 20 min. ved stuetemperatur. Rul hver plade ud til ca. dobbelt længde.
Læg dem i forlængelse af hinanden og form dem til en kringle.

Vandbakkelsesdej:
Bland fedtstof og vand i en gryde og bring det i kog.
Tilsæt melet under kraftig omrøring og rør, til dejen er blank og slipper gryde og ske/ piskeris.
Tag gryden fra varmen. Tilsæt salt og lad dejen svale lidt.
Pisk æggene sammen og rør dem i lidt ad gangen under kraftig piskning.
Sørg for, at den tilsatte ægmasse er rørt godt ind i dejen, før der tilsættes mere æg.
Dejen skal være så fast, at den bevarer faconen.
Kom dejen i en sprøjtepose og sprøjt zig-zag striber på tværs af butterdejen.
Bag kringlen nederst i ovnen ved 200° i 30 - 35 min.
Ovndøren må ikke åbnes de første 20 min. af bagetiden, så kan bagværket falde sammen.
Lad kringlen svale.
Rør glasur af flormelis og vand og fordel den på kringlen.
Sprøjt derefter tynde striber af gelé på kringlen.

Waleskringle er fryseegnet, både som dej og bagt, men uden pynt.