Smørkage

TILBAGE

 

Dej
450 g mel ( 9 dl )
200 g smør/margarine
50 g gær
2½ dl mælk
3 spsk. sukker
½ tsk. salt
Creme
2½ dl mælk
1 vanillestang
2 æggeblommer
2 spsk. sukker
1 spsk. majsstivelse
Pynt
100 g flormelis (1 dl )
 
 

Fremgangsmåde
Smuldr fedtstoffet i melet. Tilsæt sukker og salt. Rør gæren ud i mælk. Lav en fordybning i midten og kom gærvæden heri.
Rør og ælt dejen sammen. Stil den tildækket til hævning 30 min.
Creme: Bring mælk og den flækkede vanillestang i kog. Pisk æggeblommer, sukker og majsstivelse sammen.
Pisk lidt af den kogende mælk i æggene og hæld det derpå tilbage i gryden. Giv cremen et opkog.
Tag gryden fra varmen og lad cremen blive kold. Pisk af og til i cremen, så den ikke trækker skind.
Rul ca. 1/3 af dejen ud og beklæd en springform, ca. 25 cm. i diameter, med den. Rul resten af dejen ud til et aflangt stykke.
Fordel den kolde creme, rosiner og sukat på dejen.
Rul dejen sammen på den lange led og skær dejstykket i 2-3 cm. tykke skiver. Læg skiverne tæt på dejen med snitfladerne opad.
Lad kagen efterhæve 15 min. Bag kagen 25-30 min. ved 200°
Rør flormelis og vand til glasur og glasér kagen, når den er afkølet.

Er fryseegnet.