Valnøddebrød

Ingredienser
25 g plantemargarine
1 dl. vand
1 dl. mælk
15 g gær
75 g sigtemel ( 1½ dl )
ca. 250 g mel ( 5 dl )
1 tsk. salt
40 g valnødder
Pynt
1 æg
10 - 20 g valnødde

TILBAGE

Fremgangsmåde
Smelt margarinen og hæld den i en skål, tilsæt vand og mælk og rør gæren ud i den lunkne blanding. Tilsæt sigtemel, salt og grofthakkede valnødder. Ælt så meget mel i dejen, at den er smidig uden at være for fast.
Lad den hæve tildækket i 1 time.
Slå dejen ned, form et ovalt brød, sæt på bagepapir og lad brødet efterhæve i 30 min.
Pensl med sammenpisket æg, drys med hakkede valnødder og bag ved 190° i ca. 35 min.